Nye systemer og arbejdsprocesser
Når man implementerer et nyt system, er det vigtigt at tænke alt igennem fra bunden for at opnå de størst mulige fordele. Ofte kan nogle af de gamle arbejdsgange fjernes helt, fordi de er blevet automatiserede. Det er en værdifuld proces, men også krævende.
”Man køber ikke bare et færdigt program og sætter stikket i. Alle ens gamle dokumenter skal overføres, og alt skal sættes op på ny.
I denne fase har Silkeborg Boligselskab haft et tæt samarbejde med EG, som bl.a. har hjulpet med at opsætte nye proceslinjer for arbejdsgangene og skabe optimale strukturer, der gør det nemt at gemme og finde dokumenter.
Nye arbejdsgange kræver dog også tilvænning. Marianne Engelbrekt uddyber:
”Når man har haft et program i mange år, kender man det ud og ind. Alle dokumenter og informationer er lagt ind i systemet, og man ved lige præcis, hvor man skal trykke for at hente de oplysninger, man har brug for. Det kræver et stort stykke arbejde, før man kommer derhen igen. At lære et nyt program at kende tager tid, og man skal være sikker på, at alle data er rigtige.”